Skab hverdagsvaner, der er gode for dig og vores fælles planet med støtte fra ligesinde
Det kan føles både ensomt og usikkert at ændre hverdagen, så den stikker udenfor normerne. Men hvis du også tror på, at vi er nødt til det for at skabe en verden, hvor mennesker og planet kan trives, så er jeg så glad for, at du er her.
For der er brug for, at endnu flere gør op med normerne og skaber en verden, hvor vi bevæger os væk fra vækstparadigmet og i stedet skaber hverdage, der genopbygger os selv, hinanden og naturen omkring os.
På mit fire-ugers gruppeforløb møder du ligesindede, der kan spejle dine drømme og frustrationer på vejen mod at skabe en anden hverdag. Her vil du opleve et trygt rum, hvor du kan finde modet til at tage det næste skridt og stå stærkt i den forandring, du tror på - også selvom dine omgivelser ikke altid forstår dig.
Sammen udforsker vi, hvad der holder dig tilbage fra at skabe den hverdag, du mærker er god for både dig og vores fælles planet, og du får redskaberne til at skabe nye vaner, der holder i længden.
Efter forløbet har du:
-
Redskaber til at ændre vaner i dit eget tempo, så det ikke tager opmærksomhed fra det, du også skal
-
Mod til at sige fra overfor dem, der ikke altid forstår, hvorfor du har valgt en hverdag udenfor normerne
-
Et netværk af ligesindede, som du kan spejle dig i
-
Energi og handlekraft til at skabe den hverdag, du mærker er god for både dig og dine omgivelser
Gruppeforløbet består af fire online sessioner á to timers varighed sammen med mig og fem andre. Mellem sessionerne skal du afsætte ca. to timer til hjemmearbejde.
Undervejs i forløbet får du mulighed for at eksperimentere med nye vaner, dele dine tanker og finde nye veje sammen med andre, der ligesom dig ønsker at skabe forandring i deres hverdag. Et sted, hvor energi og fællesskab spirer, og hvor du kan mærke, at du ikke står alene i din tro på en fremtid, hvor mennesker og planet trives.

.png)