Fremtidsspor: Forårsvandring i Rold Skov
Kom med og plant de frø, du ønsker skal spire i hverdag. 19. april 2026 kl. 9-15.
Følg fremtidens spor og find de frø, du vil spire
Kom med på en fælles vandring med andre, som også ser, at vi må indrette hverdagen anderledes for at mennesker og planet kan trives. Forårets fremtidsspor handler om begyndelser. Her vandrer vi ca. 15 km. i den dejlige natur omkring Rold Skov/Rebild Bakker. Undervejs mærker vi efter det, der spirer. Både omkring os og i os selv. Gennem stille passager og fælles samtaler undersøger vi, hvilke frø vi længes efter at så i vores liv og hverdagsfællesskaber, så vi alle kan gå hjem med fornyet energi, håb og klarhed omkring et lille, men meningsfuldt skridt, vi kan tage mod den fremtid, vi gerne vil være med til at skabe. Uanset om det er for os selv eller andre. Fælles morgenmad og frokost er inkluderet i prisen. Du står selv for transport til og fra mødestedet.
Adresse for mødested
Næsgården
Madum Søvej 54, Skørping, Denmark
.png)